RSS-feeds kan bruges til at gøre det nemmere for de besøgende at følge med i strømmen af informationer på ofte opdaterede hjemmesider så som nyhedssider/-tjenester og weblogs. Teknologien fungerer på den måde, at en side tilbyder en syndikation via RSS, dvs. et RSS-feed, som består af sidens indhold i en XML-version, som er specielt indrettet til at forskellige former for RSS-læsere kan læse den. Ved at sætte en RSS-læser op til at med jævne mellemrum besøge sådan et RSS-feed og scanne den for ændringer, kan man følge med i opdateringer uden at skulle besøge hjemmesiden selv. Det sætter en i stand til at følge med på et stort antal hjemmesider på en gang.
Det brugeren modtager i sin RSS-læser, er som regel en overskrift og et kort resumé, der linker til den webside, der leverer strømmen/nyheden. Selve RSS-læseren kan man som bruger enten have installeret på sin egen computer, eller man kan benytte en tilgængelig RSS-læser på internettet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar