torsdag den 3. september 2015

Opgave 2: Bloggen som refleksionsværktøj i egen praksis

Formålet med opgaven er, at de studerende opnår reflekteret erfaring med at anvende bloggen som refleksions- og formidlingsværktøj i relation til egen arbejdspraksis. På introseminaret får du hjælp til at oprette en individuel blog af dine undervisere og/eller medstuderende. Derefter skal du blogge om din egen arbejdspraksis - og reflektere over, hvilken rolle bloggen vil kunne spille i forhold til læring og udvikling der.
Forberedelse/Oprettelse af blog:
1. Orienter dig i den anbefalede litteratur
2. Opret en blog på Google Blogger (simpelt)  eller på Wordpress (lidt mere kompliceret)
3. Du kan designe bloggen og tage stilling til, hvilke elementer, du ønsker integreret og hvilke grafiske virkemidler, der afspejler din arbejdspraksis.
4. Læg en kopi af bloggen URL i Moodle forummet BLOGS, så dine medstuderende og undervisere kan besøge din blog.

Skrive individuelle blogindlæg:
1. Du skal skrive 3 indlæg, hvor din arbejdspraksis reflekteres (målgruppe er MIL studerende og MIL undervisere)
2. Du kan løbende vurdere/designe/manipulere din blog æstetisk
3. Du kan invitere til dialog, ved at stille spørgsmål og lade andre kommentere dine indlæg.
4. Du skal - på baggrund af din erfaring - i et fjerde og afsluttende reflekterende indlæg skrive om bloggens egnethed som refleksions- og formidlingsværktøj i din arbejdspraksis.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar